Machtergreifung

Machtergreifung ("grebet efter magten") var nazisternes egen betegnelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP's) overtagelse af regeringsmagten i Tyskland og omdannelsen af Weimarrepublikkens demokrati til diktaturet i Det tredje rige fra 1933 til 1945.

Ordet oversættes ofte lidt fejlagtigt på dansk til det neutrale "magtovertagelse". På tysk spiller ordet på udtrykket eine Chance ergreifen, at gribe en chance. Nazisterne formulerede deres egen fortælling om vejen fra kampgruppe til magthavere, hvor mange af deres begreber havde et ideologisk og nærmest mytologisk, glorificeret indhold. "At gribe magten" passer ind i den nazistiske ideologi om "viljen til magten" ("Wille zur Macht"), dvs. at de stærkeste kan overtage magten hvis de kan og vil, fuldstændig uden hensyntagen til retsstat, grundlove og demokrati.

På tysk betragter man det ofte som nazistisk sprogbrug. Tyske historikere undgår derfor ofte helst at bruge begrebet, eller de sætter det i citationstegn. Det samme gælder en lang række af de ord som nazisterne brugte om deres eget regime.

Andre betegnelser er f.eks. Machtübernahme, Machtübergabe, Machtübertragung (magtovertagelse, magtovergivelse, magtoverdragelse) og Den brune revolution.^[1]

Nationalsocialisterne fejrede 30. januar Tag der nationalen Erhebung ("den nationale opstands dag") som begyndelsen på deres magtovertagelse. Den dag blev Adolf Hitler udnævnt tl rigskansler af rigspræsident Paul von Hindenburg.

1. ^ Toland, John. Hitler: The Pictorial Documentary of his Life (Garden City, New York: Doubleday & Sons, 1978) Chapter 5 "The Brown Revolution" p. 42-60 — Fra den engelske version